Warning: Undefined variable $bottom in /customers/4/5/5/natur-klinikken.dk/httpd.www/wp-content/plugins/quick-event-manager/legacy/qem-event-build-functions.php on line 487
Warning: Undefined variable $bottom in /customers/4/5/5/natur-klinikken.dk/httpd.www/wp-content/plugins/quick-event-manager/legacy/qem-event-build-functions.php on line 487
tirs 08maj

Hvordan kan det være at nogen går gennem mere lidelse som andre?

Fra 19:00 til 21:30

Hvordan kan ubetinget kærlighed ændre dit liv?

Jeg har aldrig kunnet forstå hvorfor ”Universets kærlige skaber /Gud” tillader al den ondskab, sygdom og elendighed der findes.

Det er et spørgsmål, som jeg igennem det meste af mit liv, har drøftet med rigtig mange mennesker, og som selvfølgeligt især har berørt mennesker, der har mistet et barn eller oplevet sygdom og vold på nært hold.

Jeg har selv haft et par kritiske sygdomme de sidste par år, og inden jeg for nogen tid siden lagde mig til at sove, lå jeg og funderede over, hvorfor jeg er sluppet så heldigt fra disse. Jeg bad derfor universets kærlige skaber om, at jeg måtte forstå spørgsmålet om hvorfor nogle udsættes for alt den død og elendighed , sådan at jeg selv og andre, der stiller det samme spørgsmål, kan få et fornuftigt svar. Jeg vågnede midt om natten, og forstod pludseligt hvad svaret er. 

Jeg er opvokset med en stærkt tro på en kærlig Gud, men jeg blev på et tidspunkt faktisk sur på Gud, og til trods for det, bevarede jeg alligevel min tro på en kærlig universel energi og skaber. Jeg har stadigvæk ingen forhold til nogen religiøs gruppering, men jeg har opbygget end endnu stærkere tro på en universel energi, og oplevet hvordan jeg gang på gang, har fået hjælp i mange forskellige udfordringer i mit liv.

Spørgsmålet er så, hvad er kærlighed og hvilket betydning har det i vores liv?

Et foredrag om generel kærlighed, tålmodighed, tolerance og tilgivelse. Men også et meget dybtgående foredrag om ubetinget kærlighed, og forståelsen for hvordan ubetinget kærlighed kan være med til at bringe os sand lykke, fred og glæde, som vi jo alle ønsker os i vores liv.

Jeg håber foredraget vil åbne dine øjne for, hvordan du kan ændre dit liv, så det bliver helt fantastisk.


Kærlig hilsen Ole Brønd



Foredragsholder er Ole Brønd fra Herning. Mange kender ham, fra Spirituel Forening, han laver bl.a. energihealing.

Læs mere om Ole på www.olebroend.dk

Foredraget bliver holdt hos Natur-klinikken Vera Højmose, Fasanvænget 5, 6310 Broager.

Pris 150,-  Der vil være en pause, hvor der serveres kaffe/te/vand.

Hvis der bliver tid til det, vil Ole tilbyde en guidet meditation som afslutning på aftenen.

Tilmeld herunder. Vent ikke for længe da der er begrænsede pladser. 

PS. Ved for få tilmeldinger aflyses. Derfor vigtigt med telefonnummer. 

 

 

 

 

 

 

There are 2 people coming.