fbpx

Sorg

Tak for din interesse for min nyhedsmail og for temaet sorg.
Én ting er sikkert, vi kommer alle til at miste nogen og møde nogen som er i sorg og uanset om det er sommer eller vinter, jul eller påske, så går mennesker bort. Nogen dør af alderdom, nogen efter sygdom og andre efter uheld. Nogen dør unge og andre i en høj alder.
Den pludselige død kan være den sværeste, med mindre det er en person højt oppe i alderen, så er det for de fleste lettere at acceptere, at den døde er blevet skånet for meget og familien ligeså. Men når et yngre menneske omkommer i et uheld, så kan sorgen være af en helt anden karakter og meget barsk. Netværket er meget vigtigt og derfor fortæller jeg om hvad du som pårørende til en sørgende kan gøre.
Sorg er generelt en svær størrelse. Det kan være svært at møde én som lige har mistet én af sine kære, for hvad skal jeg dog sige?
Dette har jeg givet nogle råd om i video 1. (21 min.)
Jeg har dernæst lavet et lydspil med billeder, hvor jeg forsøger at sætte mig i den sørgendes sted. Jeg kan kun sige ”forsøger”, idet de gange jeg har været ude for sorg, kan garanteret ikke sammenlignes med din sorg. Ikke to menneskers sorg er ens. Vi er forskellige personligheder og vi håndterer formentlig ikke sorgen ens. Det er heller ikke den samme person vi sørger over.
Når det er sagt, vil der alligevel være nogle lighedspunkter. Hør dette lydspil, som kan virke meget sørgmodigt og så alligevel give håb.
Mit formål med lydspillet er at de som ikke kan græde, måske begynder at græde, ikke over mine ord, men det som ordene aktiverer i din sorg. Jeg håber også det giver dig andre måder at se på sorgen og andre måder at håndtere den på.
Hvis blot det kan give dig en smule hjælp så er mit ønske opfyldt.
Dette har jeg lavet i en lydfil med billeder. Video 2 (9 min.)
Til sidst har jeg optaget Video 3 (11min.)  
Til den sørgende
Rækkefølgen er vilkårlig. Du kan høre dem, i den rækkefølge du ønsker, og som du føler for.
Med kærlig hilsen
Vera Højmose
www.natur-klinikken.dk
vera@natur-klinikken.dk